Ny aftale om et nyt kontanthjælpssystem

Baggrunden for et nyt kontanthjælpssystem

I december 2019 nedsatte den daværende regering (Socialdemokratiet) en Ydelseskommission til at gentænke hele kontanthjælpssystemet. I maj 2021 kom Ydelseskommissionen med sine anbefalinger til et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem, hvor der var lagt vægt på at skabe en rimelig og mere ensartet levestandard på tværs af familietyper, og sikre at børn får mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

I juni 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om, at ændre kontanthjælpssystemet med inspiration fra Ydelseskommissionens anbefalinger ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene”. Der blev udskrevet valg til folketinget til afholdelse i november 2022, hvorfor aftalen ikke nåede at blive ført ud i livet.

Efter folketingsvalget i november 2022 blev der dannet en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Her kom det til at fremgå af regeringsgrundlaget, at regeringen ville sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, der står uden job, herunder skal børnene have mulighed for et aktivt fritidsliv. Det fremgik også, at regeringen ville tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger.

I oktober 2023 blev regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre enige om at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene ”Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad aftalen om et nyt kontanthjælpssystem blandt andet indeholder.

3 grundlæggende satser

Aftalepartierne har lagt vægt på, at der med det nye kontanthjælpssystem skal være en tydelig gevinst ved at tage et arbejde på lavtlønsområdet, ligesom der skal være et økonomisk incitament til at forsikre sig mod ledighed i dagpengesystemet.

De nuværende satser bliver erstattet af 3 satser (2024 niveau):

• Mindstesats på 6.553 kr.
• Grundsats på 6.955 kr. (hjemmeboende 2.823 kr.)
• Forhøjet sats på 12.064 kr.

Niveauet for mindstesatsen svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlig ikke forsørgere. Denne sats ydes til personer, der ikke opfylder et opholds- og beskæftigelseskrav.

Niveauet for grundsatsen er omtrent på niveau med SU. Dette for at tilskynde, at personer under 30 år uden en uddannelse, går i gang med en uddannelse.

Den forhøjede sats er målrettet borgere, der er fyldt 30 år. 25-29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har haft 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år.

Børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere og fritidstillæg

Aftalepartierne vil prioritere, at flere børn skal vokse op under rimelige vilkår.

Der indføres derfor et børnetillæg til alle forsørgere på 2.687 kr. Tillægget ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau. Enlige forsørgere på mindstesats eller grundsats får desuden et ekstra tillæg på 1.581 kr.

Enlige ikke-forsørgere på grundsats og den nye forhøjede sats får et tillæg på 1.054 kr.

Derudover indføres der et fritidstillæg på 450 kr. om måneden pr. barn. Enlige forsørgere får allerede børnetilskud, så her vil beløbet være på 113 kr. pr. barn. Forældrene vil skulle dokumentere, at pengene er brugt på barnets fritidsliv. Og der kan maks. ydes fritidstillæg til 3 børn pr. familie.

Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster

Det skal kunne betale sig at tage småjob ved siden af kontanthjælpen, så borgerne kan få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der indføres derfor et indkomstfradrag, som vil betyde, at kontanthjælpsmodtagere og en eventuel ægtefælle, der modtager den nye mindstesats eller grundsats får et fribeløb på 5.000 kr. om måneden. Det vil sige, at kontanthjælpsmodtageren kan beholde de første 5.000 kr. af arbejdsindkomsten, uden at det påvirker kontanthjælpen. Borgere, der modtager kontanthjælp med den nye forhøjede sats, får et fribeløb på 2.500 kr. om måneden. Over fribeløbet vil borgere kunne beholde 35 pct. af sin arbejdsindkomst op til henholdsvis 85 og 100 pct. af den maksimale dagpengesats, afhængig af satsniveau.

Et nyt og enkelt boligstøtteloft

Aftalepartierne vil indføre et loft over, hvor meget borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte. Boligstøtteloftet vil ligge på 350 kr. om måneden og vil alene gælde samlevende og ægtefæller på den forhøjede sats. Dette fordi det vurderes, at denne gruppe borgere ikke har et tilstrækkeligt økonomisk incitament ved at arbejde.

Særligt ungetillæg

Der indføres et nyt særligt ungetillæg målrettet en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer udover ledighed.

18-24-årige, ikke forsørgere vil kunne få et tillæg på 1.000 kr. pr. måned

18-24-årige, forsørgere og 25-29-årige, uanset forsørgerstatus vil kunne få et tillæg på 2.500 kr. pr. måned.

Afklaringsret

Der vil blive indført en afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der er fyldt 30 år, når de har været i kontanthjælpssystemet i 2 år.

De vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen. Afklaringsretten skal dog bestå af:

• En vurdering af, om borgerens sags skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension efter gældende regler.
• En stillingtagen til, hvilken indsats, der kan iværksættes for borgeren, hvis borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Medicintilskud

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder, vil få tilskud til at dække hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. For børn af kontanthjælpsmodtagere, vil retten til det fulde tilskud til medicin gælde fra første dag.

Formue og pensionsordninger

Formuegrænserne bliver sat op til 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtefæller.

Kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve pensionsopsparinger med tilbagekøbsret ophæves. Der er tale om pensionsopsparinger som er indbetalt af arbejdsgiver som led i en obligatorisk pensionsordning.

Personer på den nye forhøjede sats skal betale ATP-bidrag og alle der modtager kontanthjælp bliver en del af ordningen om en obligatorisk pension for ydelsesmodtagere. Dette gælder dog ikke borgere på den nye mindstesats.

Ferie med kontanthjælp

Borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp, så borgeren kan supplere sin feriegodtgørelse med kontanthjælp op til sin kontanthjælpssats pr. afholdt feriedag. Alle borgere uanset sats får ret til at holde ferie med kontanthjælp.

Hvad bliver afskaffet ved en nye aftale?

Aftalen afskaffer en række særordninger, som Ydelseskommissionen har peget på, gør det svært at navigere i kontanthjælpssystemet.

• Kravet om 225 timers ordinært arbejde indenfor de seneste 12 måneder
• Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere
• Den særlige sats til unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
• Aktivitetstillægget til aktivitetsparate
• Danskbonus

Flere af ordningerne er erstattet af nye ordninger, som der blandt andet er blevet gennemgået i denne artikel.

Hvornår træder aftalen i kraft?

Aftalen vil få virkning fra den 1. juli 2025. Unge på den nye grundsats, som går relativt meget ned i ydelse, vil få et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. om måneden. Det er blandt andet unge, som i dag modtager den særlige høje sats for bestemte psykiske diagnoser, og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000 kr. om måneden. Tillægget ydes i en periode på 2 år. Det forventes, at lovforslag om aftalen fremsættes i Folketinget i efteråret 2024.